Azisto Solutions søger for CL-Smed
Brænder du for smedefaget og har et godt koordineringsgen?
Brænder du for håndværket og kan arbejde med rustfri, aluminium og stål, så bliv en del af et solidt team, hvor et godt sammenhold holder vores årlige produktion i gang.
Bliv en del af CL Smed
Vi søger en arbejdende formand til
opgaver på kraftvarmeværker

Om stillingen
Hos CL-Smed løser vi et hav af forskellige smedeopgaver. Fra vedligehold til store forsyningsselskaber og produktionstekniske løsninger til medicinalindustrien samt komplekse design til logistikvirksomheder. Ligeledes opgaver til privatkunder. Vi er specialister i vores fag, og det mærker du fra dag ét.
Nu søger vi en arbejdende formand til det daglige vedligehold og de store revisioner på kraftvarmeværker. Du går selv forrest i arbejdet og har samtidig ansvaret for at koordinere teamet, overholde deadlines og sikre den rette kvalitet. Du refererer til Gorm Christiansen, direktør i CL-Smed.
To typer opgaver fylder din hverdag
Dagligt vedligehold og reparation. Typisk er dagen planlagt på forhånd, men nedbrud og svigt sker. Da opgaverne på et kraftvarmeværk altid er højt prioriteret, får du de ressourcer, du har brug for. Din opgave er at koordinere, fordele arbejdet og sørge for, at I er færdige til tiden med den rette kvalitet og sikkerhed.
De halvårlige revisioner. To gange om året er der store revisioner over tre uger, hvor 60-80 eksterne håndværkere er indlejret på værket. Store mekaniske emner tages ud af drift og skilles ad til serviceeftersyn. Du får typisk en specialopgave og 10-15 mand tilknyttet. CL-Smed er specialister i disse revisioner, så du er altid omgivet af dygtige kolleger, der ved, hvad de laver. Der opstår en helt særlig dynamik og et fællesskab under revisionerne, som både internt og eksternt mandskab sætter stor pris på.
Med årene opbygger du et solidt speciale i kraftværker. Du får en grundig oplæring og er aldrig alene.
Det forventer vi af dig:
- Du er faglært smed
- Du arbejder med overblik og kan koordinere opgaver med deadlines og kvalitet for øje
- Du er en god kollega, der kan lide at tale med mennesker og forstår værdien af godt samarbejde
- Du taler engelsk tilstrækkeligt til at gøre dig forståelig
Det får du hos CL-Smed:
- Alsidige og udfordrende opgaver med høj faglig standard
- Stærkt kollegafællesskab med høj faglighed og godt humør
- Kurser og faglig udvikling
- Pension (11/2)
- Overenskomst med Dansk Metal og fritvalgsordning

Vi tilbyder
Vi tilbyder en spændende stilling i en dynamisk virksomhed.
Vi har et godt arbejdsmiljø med gode kollegaer, hvilket skaber et godt grundlag for både personlig og faglig udvikling.
”Jeg har fået lov til at prøve alt muligt. Her er travlt og vi forstår virkeligt at balancere travlhed, kvalitet og deadlines med hygge og sjov. Der er et stort kammeratskab, hvor man stoler på hinanden. Det betyder meget for mig”
Rami, projektleder, 10 år i virksomheden
Interesseret?
Søg stillingen HER eller send CV direkte til Susanne@azisto.dk.
Er der yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Senior Consultant Susanne Lund på 25111406
Azisto Solutions er ansvarlig for rekrutteringsprocessen, og al henvendelse skal derfor ske hertil. Vi behandler ansøgningerne og indkalder kandidater til samtaler løbende, så send meget gerne din ansøgning allerede i dag.
Vores styrker
Vores faglighed gør os stærkere.
Lad os udforske sammen.
Kvalitet
Vi har et ry for at levere stålkonstruktioner i høj kvalitet. Det skyldes, at vores medarbejdere er forenet af et fælles mål om at levere CE-certificeret kvalitetskonstruktioner, der efterlader en positiv og tryg oplevelse hos vores kunder.
CE-certificeret
CL Smed er CE-certificeret efter DS/EN 1090-1 + A1:2012 hvilket understøtter vores mål om, at drive en virksomhed der kan tilbyde en stabil og effektiv produktion af moderne stålkonstruktioner.
Sikkerhed
Vi prioriterer et sikkert arbejdsmiljø. Hos CL Smed har vi et kollektivt og individuelt medansvar for, at arbejdsmiljøet er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt.
Erfaring
CL Smed bringer over 20 års specialiseret erfaring inden for stålkonstruktioner til bordet. Vi består af en mangfoldig gruppe medarbejdere med forskellige uddannelsesbaggrunde, hvilket sikrer, at vi leverer kvalitetsløsninger til vores kunder.
Miljø
Hos CL Smed arbejder vi hver dag på at skabe bæredygtige og innovative løsninger, til gavn for vores virksomhed, vores kunder og vores natur. Vi indgår i partnerskaber der øger vores muligheder for at genbruge materialer og producere miljøvenligt.
Gode konstruktioner kommer af gode designs, og alle udfordringer løses af erfarne medarbejdere.